Vi har læst en "lille" novelle der hedder Karens Jul. Dette synes vi er en smule misvisende på den her tid af året, men derfor fik vi den stadig smidt i hovedet ..
Hvis vi skal være helt ærlige overfor jer, så synes vi den er en anelse fucked, for vi forstår ikke halvdelen af det der står, men vi vil alligevel prøve at komme med et lille resume af teksten..
Novellen starter med at fortælleren snakker om et hus nede ved havnen som aldrig bliver brugt. En politibetjent er ude og gå en tur ved havnen et par dage før jul, og han kan høre nogle lyde komme inde fra det lille hus. Han banker på døren, men der er ingen der åbner. Han råber at han er fra politiet og efter et stykke tid er der en forfalden lillebitte kone der åbner døren. Er det Hanne??! Nej det er det ikke, det er Karen. Hun har en unge hængende på brystet, mens hun snakker med politibetjenten (måske en smule distraherende, kan vi forestille os).
Hun siger at hun ikke har noget sted at være, efter at hendes far er død og hun aner ikke hvem "the babydaddy" er, så der kan hun heller ikke søge tilflugt. Hun overtaler ham til at lade hende være i huset indtil morgenen efter juleaften, men derefter er det fatalt at hun og ungen smutter.
Dagen efter går betjenten forbi huset og kan se Karen sidde og fodre barnet, og han går videre.
Om morgenen efter juleaften går han forbi igen og kan se at Karen sidder i nøjagtigt den samme stilling med barnet klistret til brystet. Han bliver bekymret og ødelægger et par vinduer for at komme ind.. Han bliver chokeret!
Karen er død. Og når Karen dør, så dør baby!
