Analyse af lyrik - Engelske socialister

Digtets indhold ...

a) Titlen på digtet giver kun nogle få overordnede oplysninger. Nemlig at der er tale om socialisme, som jo er en ideologi der handler om at man som socialist ønsker at fabrikker, institutioner og infrastrukturen er underlagt politisk kontrol og som skal komme alle medlemmer af samfundet til gode, uanset hvor lavt eller højt de måtte stå på "ranglisten".
Derfor fortæller titlen os at der er tale om nogle engelske socialister, sjovt nok, der vil kræve deres ret! De vil ikke have at der skal være så stor forskel mellem mennesker.

b) Temaet i digtet handler om arbejde og lighed. Som socialist vil man som sagt ikke have at der skal være et stort spring mellem folks levevilkår, og det er der nogle arbejdere i London der vil gøre noget ved. Der står i strofe 3 at der er noget på færde, og i strofe 4 står der at han knytter næven og siger til de andre arbejdere at de skal lave oprør. Det er rimelig åbent hvad der foregår, på trods af at selve digtet er skrevet i et meget gammelt sprog, som godt kan være svært at forstå.
Digtet handler om menneskeskæbner, fordi det er arbejderne der vil have at de mere velstående skal se på dem med lighed i øjnene, i stedet for at se ned på dem. Arbejderne havde fået og vide at når de dør vil de blive belønnet, men de ønsker også at de skal have belønning, i form af penge, mens de stadig lever.
Men til sidst i digtet kommer politiet frem til havnen, og arbejderne blive undertrykt.

c) Engelske socialister er fra slutningen af 1800-tallet. Omkring 1871 for at være præcis. Det står der ikke direkte i teksten, men det er det dateret til bl.a fordi Holger Drachmann som er forfatteren, er fra den periode. Men også fordi der dengang var så stor forskel på klasserne. Det var de rige der stod med magten, og sådan var det nemlig dengang.

d) Digtet handler jo om et emne der dengang havde stor betydning, og derfor også bragte en masse følelser på banen. Hvert fald hvis man hører til arbejderklassen. De vil som sagt kæmpe for lighed og bedre arbejdsmiljøer, men det lykkedes dem ikke i digtet. Det er jo et digt, men på en måde er det også et råb om hjælp og at man ville bede de lavtstående om at holde sammen, og ikke bukke under for presset fra de rige.

En bette præsentation af Amalie Skram

Frk. Amalie Skram er født d. 22 august 1846 og hun døde d. 15 marts 1905 i en alder af 59 somre.
Hun var en norsk forfatter og har bl.a. skrevet Constance Ring, Professor Hieronimus og På st. Jørgen.
Derudover har hun desuden også flere selvbiografiske romaner bag sig.
Amalie Skram er født og opvokset i Bergen og hun blev allerede gift i 1864 i en alder af 18 år, med den meget ældre skibsfører Müller.
De to var gift i 13 år, men det var et ulykkeligt ægteskab. Parret nåede dog at producerer 2 børn.
Amalie søgte om skilsmisse og flyttede derefter til Kristiania i Oslo.
Det var her hun begyndte at skrive, og i 1884 flyttede hun til København hvor hun blev gift med den danske forfatter, Erik Skram.
Sammen med Erik fik hun endnu et barn, men hun havde svært ved at kombinerer familielivet og forfatterskabet.
Hun blev indlagt på sindssygehospitalet Skt. Hans, fordi hun i nogle perioder havde svære psykiske problemer.
I 1899 blev hun og Erik skilt, og Amalie levede alene til hendes død i 1905.

Karens Jul

Vi har læst en "lille" novelle der hedder Karens Jul. Dette synes vi er en smule misvisende på den her tid af året, men derfor fik vi den stadig smidt i hovedet ..
Hvis vi skal være helt ærlige overfor jer, så synes vi den er en anelse fucked, for vi forstår ikke halvdelen af det der står, men vi vil alligevel prøve at komme med et lille resume af teksten..
Novellen starter med at fortælleren snakker om et hus nede ved havnen som aldrig bliver brugt. En politibetjent er ude og gå en tur ved havnen et par dage før jul, og han kan høre nogle lyde komme inde fra det lille hus. Han banker på døren, men der er ingen der åbner. Han råber at han er fra politiet og efter et stykke tid er der en forfalden lillebitte kone der åbner døren. Er det Hanne??! Nej det er det ikke, det er Karen. Hun har en unge hængende på brystet, mens hun snakker med politibetjenten (måske en smule distraherende, kan vi forestille os).
Hun siger at hun ikke har noget sted at være, efter at hendes far er død og hun aner ikke hvem "the babydaddy" er, så der kan hun heller ikke søge tilflugt. Hun overtaler ham til at lade hende være i huset indtil morgenen efter juleaften, men derefter er det fatalt at hun og ungen smutter.
Dagen efter går betjenten forbi huset og kan se Karen sidde og fodre barnet, og han går videre.
Om morgenen efter juleaften går han forbi igen og kan se at Karen sidder i nøjagtigt den samme stilling med barnet klistret til brystet. Han bliver bekymret og ødelægger et par vinduer for at komme ind.. Han bliver chokeret!
Karen er død. Og når Karen dør, så dør baby!